Løbbinding – til inspiration (2016)

“Den poetiske sprogtone i beskrivelserne, udover de helt nøgterne arbejdsbeskrivelser, hæver bogen over gængs hobby- og håndarbejdslitteratur”

– fra lektørudtalelsen, DBC, september 2016
.

Ny bog af Anne Birgitte Beyer: "Løbbinding - til inspiration" udgives af Forlaget på Tredje, 10. august 2016. Redaktion: Lisbeth Tolstrup. Med bidrag fra Freddy Andersen. Foto og grafisk design: Lars Pryds. www.tolstruppryds.com

Anne Birgitte Beyer har bundet og beskrevet arbejdsgangen for flere end 50 cylindre, krukker og fantasi-skåle inspireret af kunst, fotos, rejser og ikke mindst naturen i Danmark.

Det kan være svært at forestille sig, at vore forfædre allerede for mere end syv tusinde år siden kendte til løbbinding. Men arkæologiske fund har afsløret tidlige variationer over løbbinding og det enkle princip med en gennemgående sjæl, der beviklet eller åben syes fast til de foregående omgange, så der dannes form.

Anne Birgitte Beyer (2016):
Løbbinding – til inspiration
64 sider, 24 x 21 cm, soft cover med flapper
Udk. 10. august 2016
Pris: DKK 198,-  NEDSAT: 149,- + forsendelse
ISBN 978-87-89232-34-8


  Se også: Løbbinding – en oldtidsteknik


Forhandlere
Løbbinding – til inspiration
kan bestilles hos alle boghandlere.
Følgende forhandlere har bogen på lager:


Det skrev pressen:

“…de 50 værker [er] til inspiration således læseren efter at have lært teknikkerne kan finde videre i løbbindingens verden og udtryksform. Særligt sidstnævnte  sammen med den kreative, digitale proces gør bogen egnet til håndværk- og designlokalet”
– Pia Jean Martinussen i Håndværk & Design nr. 2, maj 2017

“…når man sidder og brænder for at komme i gang med et håndarbejde og ikke ved, hvad man skal begynde med, kan denne bog give et skub. […] Her er i hvert fald masser af inspiration! Det klør i fingrene efter at komme i gang”
– Anna Eklöf i Østjysk Tekstilkreds’ blad nr. 300, august 2016

“Det er altid spændende at lære noget om den måde, andre lader sig inspirere på – og her i bogen er det et lærestykke i al den inspiration, der er lige omkring os, og som kan omsættes til noget smukt “
– Lene Sarup i Fyens Amtsavis + Jysk Fynske Medier uge 35, 2016
(fem stjerner af seks mulige)


Det skrev DBC i materialevurderingen (uddrag af lektørudtalelse til bibliotekerne):

“Med sin tilgang til farver og inspirationskilder kan bogen inspirere til arbejdet med kunsthåndværk i bredere forstand. Den poetiske sprogtone i beskrivelserne, udover de helt nøgterne arbejdsbeskrivelser, hæver bogen over gængs hobby- og håndarbejdslitteratur. Og så er den pæn og homogen i sit grafiske udtryk”
– Annemette Schønberg Johnsen, DBC (læs hele vurderingen)


Anne Birgitte Beyer er født 1961 i Holbæk og uddannet på afdelingen for billedvæv og blandform ved Århus Kunstakademi i 1997–1999. Afgangsprojektet bestod af 75 krukker i løbbinding inspireret af en lokal sten med 75 skåltegn.

Anne Birgitte Beyer debute­rede på KS, Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup i 1999. Hun har siden udstillet og undervist såvel i Danmark som rundt om i Norden. Siden 2009 har Anne Birgitte Beyer været fast bosiddende på Samsø, hvor hun i dag har sit hjem og sit værksted.

Tidligere udgivelser:
Løbbinding – en kulturteknik (FiberFeber 2009)
Løbbinding – en oldtidsteknik (Forlaget på Tredje 2015).

PRESSEINFO
Download pressemeddelelse:  PDF ·  Word
Download pressefotos


Eksempler på opslag i bogen:

ABB_Loeb_inspir_opslag_1

ABB_Loeb_inspir_opslag2_

ABB_Loeb_inspir_opslag3_

ABB_Loeb_inspir_opslag4_

ABB_Loeb_inspir_opslag5_

ABB_Loeb_inspir_opslag6_

ABB_Loeb_inspir_opslag7_

ABB_Loeb_inspir_opslag8_