Fra væverlaug til tekstillaug – 80 års dansk tekstilhistorie (2026)

Lisbeth Tolstrup og Gina Hedegaard Nielsen (2026):
Fra væverlaug til tekstillaug – 80 års dansk tekstilhistorie
224 sider, rigt illustreret
25×20 cm, hardcover
1. oplag, 1. udgave: 600 eksemplarer
Design: Lars Pryds
Tryk: Narayana Press
DKK 320,- + forsendelse
ISBN: 978-87-89232-55-3

Bestil “Fra væverlaug til tekstillaug”

.

Den 30. april 1946 blev Dansk Væverlaug stiftet af en kreds af vævere. Der var fokus på materialer, uddannelse og afsætningsmuligheder inden for primært håndvævning.

I dag tæller Dansk Tekstillaug – væv, tryk og broderi udøvere inden for vævning, stoftryk og broderi. I bogen fortælles om Laugets historie og om nogle af de ideer, tiltag og forenings-strukturer, der har haft betydning for udviklingen af dansk tekstilhistorie som et særligt kulturområde.

Bogen udfolder 80 års foreningsarbejde med tekstilt håndværk i fokus. Efter et kort historisk rids omtales tekstile uddannelser, den nordiske dialog og ikke mindst betydningen af internationale strømninger, belyst i en omfattende tidstavle.

Gennem portrætter af en række danske tekstilkunstnere tegnes et billede af aktuelle tilgange inden for vævning, stoftryk og broderi, mens beretninger om Laugets medlemsblad og Biennalen for Kunsthåndværk og Design spejler udviklingen over tid. I bogen kastes et nyt blik på et klassisk område gennem belysning af flere overraskende sammenhænge.

Bogen udkom på jubilæumsdagen 30. april 2026 ved fernisering på udstillingen miniTEX’26 i Galleri Valdal, Valby.

 

TAK:
Udgivelsen er generøst støttet af 

Dansk Tekstillaug – væv, tryk og broderi
Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond
Fonden for Husflid og Håndarbejde
Grosserer L.F. Foghts Fond
Hoffmann & Husmans Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Manufakturhandlerforeningen i Kjøbenhavns Almene Fond
Ny Carlsbergfondet
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond


Sagt og skrevet om bogen:

“Bogens omfattende opgave er løst på fornemmeste vis. Den rummer mange gode timers læsning for den tekstilt interesserede[…]. Jeg ser bogen som en fremragende tekstilhistorisk dokumentation.”

– Mette Dahl i Rapporter fra tekstilernes verden nr. 3,  2026